Andelsboligen har været kendt i landet gennem de sidste 100 år. Der er til trods herfor ofte misforståelser omkring betydningen af foreningsstrukturen, og andelsboligen forveksles til tider med såvel ejer- som lejerboligformer.

Karakteristisk for andelsboligen er, at beboerne i en andelsboligforeningen ejer andele (ideelle anparter) i foreningen, som igen ejer ejendommen.

Til hver andel er knyttet brugsretten til en bolig i foreningens ejendom. Der er altså ikke tale om, at den enkelte andelshaver (lig med det enkelte medlem) har ejendomsret til nogen nærmere bestemt del af ejendommen. Andelshaverne ejer derimod i fællesskab alle foreningens aktiver, herunder ejendom, driftsmidler, værdipapirer, etc., og har på tilsvarende vis en andel i foreningens eventuelle gæld.

Idet man som andelsboligejer, ejer en lige del af foreningen, på lige fod med andre, har man en fælles interesse i at være en aktiv del af foreningen og være medvirkende til at gøre foreningen til et godt sted at være, for både en selv, familien og børnene.

Ofte er der derfor en fin grad af socialt sammenhold, hvor hver enkelt andelsboligejer selv bestemmer, hvor meget og hvor lidt, de ønsker at bidrage med til dette sammenhold.

Det sociale sammenhold har også en positiv indvirkning på den gensidige årvågenhed ift. indbrud og lign.

Lejebolig

I lejeboliger skal man ofte betale et indskud og et eller flere måneders husleje up front, inden kan man tage sin lejebolig i brug. Endvidere betaler man en fast husleje.

Den fast husleje ser man aldrig igen og den dag man fraflytter sin lejebolig, vil man kun få sit indskud retur – hvis man er heldig. Dvs. ingen opsparing i boligen – af nogen form.

Ejerbolig

Ejerboliger stiller krav om at man dels skal have et kreditforeningslån og dels skal stille med en udbetaling af en ikke ubetydelig størrelse.

Som ejer af en bolig skal man løbende betale Ejendomsskat og Grundskyld.

Men – når man sælger sin bolig, vil man få sin friværdi ud og denne består dels af det man har nedskrevet sit lån med – og det boligen evt. er steget i værdi.

Andelsbolig

Som kommende Andelsboligejer, betaler man den pris andelen er vurderet til, på seneste ordinære generalforsamling + evt. forbedringer. Dvs. prisen kan ikke sættes uhørt højt – og prisen ligger oftest langt under det en Ejerbolig koster.

Hver måned betaler man dels en Boligafgift, der anvendes til at nedbringe den samlede gæld, som foreningen har stiftet, samt Fællesudgifter der anvendes til løbende vedligeholdelse af foreningens aktiver.

Som med Ejerboliger, så får man sin friværdi ud, når man sælger. Og den består også her af det man har nedskrevet sit lån med + det andelsboligens værdi er steget med.

Alt efter hvordan en Andelsboligforening administreres, så vil der ofte være en vedligeholdelsesfond, hvor der løbende spares op i. Dermed har Andelsejerne en vis mængde midler til at stå imod med ift. uforudsete udgifter.

Ofte vil overskydende midler afsat til vedligeholdelse de enkelte år, blive lagt over i vedligeholdelsesfonden, ved årets udgang.